Kort fortalt
Samtalen med bedemanden foregår typisk i afdødes hjem, på plejehjemmet, på hospitalet eller hjemme hos dig. Her aftaler I påklædning, kiste, urne, dødsannonce, blomster og dato, og du får et overblik over prisen og den begravelseshjælp, boet kan få.
Hvor foregår samtalen med bedemanden?
Første gang du møder bedemanden til en samtale, er det typisk i afdødes hjem. Har afdøde boet på et plejehjem eller ligget på et hospital, holdes samtalen ofte der. Bedemanden kan også komme hjem til dig.
Samtalen kan selvfølgelig også foregå over telefonen, hvis det passer jer bedre. Nogle pårørende ringer fra udlandet eller fra den anden ende af landet og vil hellere klare det hele over telefonen. Det er helt i orden.
Samtalen er fortrolig. Alt, hvad der bliver talt om, bliver mellem jer. Andre familiemedlemmer er velkomne, men som den nærmeste pårørende er det dig, der bestemmer.
Hvad taler vi om ved samtalen?
Vi taler om alle de praktiske detaljer omkring dødsfaldet.
Påklædning
Vi anbefaler, at I bruger afdødes eget tøj i kisten, så afskeden bliver helt personlig. Nogle vælger en brudekjole eller et særligt jakkesæt. Har afdøde selv haft et ønske om en bestemt påklædning ved bisættelsen eller begravelsen, følger vi selvfølgelig det.
Efter samtalen udleverer I det tøj, I har valgt. Bedemanden tager det med, når afdøde skal gøres klar.
Kister og urner
Du får mulighed for at vælge mellem forskellige kister og urner. Der findes både standard, luksus og øko-udgaver.
Dødsannonce og blomster
Vi aftaler, om der skal laves en dødsannonce, og hvilke blomsterdekorationer der skal være i kirken, hvis I ønsker det.
Spørgsmål undervejs? Ring til en bedemand.
25 16 22 00Kontakt til kirke og præst
Begravelse Nordsjælland står som regel for kontakten til kirkekontoret og præsten. Vi finder sammen med dem en dato for bisættelsen eller begravelsen.
Vi sørger også for anmeldelsen af dødsfaldet og de andre praktiske opgaver, så du kan bruge kræfterne på din familie. Læs mere om begravelse og bisættelse.
Samtale med bedemanden om prisen
Ved samtalen får du at vide, hvor meget begravelseshjælp boet kan få. Begravelseshjælpen er højst 13.550 kr. i 2026.
Ud fra det, vi har talt om, får du også et overblik over udgifterne til begravelsen eller bisættelsen og de andre udgifter, der løber på. Se vores priser.
| Ydelse | Pris fra (inkl. moms) |
|---|---|
| Askespredning | 7.300 kr. |
| Begravelse (gør-det-selv: kiste og kisteilægning) | 9.150 kr. |
| Almindelig bisættelse | 17.500 kr. |
| Almindelig begravelse | 15.700 kr. |
Hvorfor er der så stor prisforskel på bedemænd?
Du har sikkert set, at der er stor forskel på priserne hos bedemænd. Desværre er mange udgifter gemt af vejen for at få det til at ligne et godt tilbud.
Den reelle prisforskel er ikke ret stor. Urner, kister og blomster koster nogenlunde det samme i indkøb. Får du et meget billigt tilbud, skal du typisk selv udføre noget af bedemandens arbejde. Det kan for eksempel være papirarbejdet.
Det, du normalt får som en service, skal du så selv klare for at spare penge. Du står formentlig i en sårbar situation. Det kan betyde, at der sker fejl, og at du får mindre tid til de andre opgaver efter dødsfaldet. Det koster lidt mere at lade bedemanden klare arbejdet, men så bliver det gjort professionelt.
Vil I have hjælp til det praktiske?










